Skip to content
World Watch

Digitale betalinger og fintech: Danmark (2026)

LicensordningLandeliste 93 · A+

Danmark har en klar og gældende tilladelsesordning for betalinger og fintech. Betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal have tilladelse fra Finanstilsynet i henhold til den danske betalingslov, som gennemfører EU’s PSD2- og e-penge-rammer, og PSD2-baseret open banking (adgang til konti via API’er) håndhæves. Udbydere af tjenester vedrørende kryptoaktiver er omfattet af EU's MiCA-forordning (fuldt ud gældende fra den 30. december 2024), og BNPL-kredit blev i juli 2023 inddraget i tilladelsesordningen for forbrugerkredit.

Primær ramme

Den danske betalingslov („Lov om betalinger“), der gennemfører PSD2 og e-pengedirektivet (EMD2), og som er under tilsyn af Finanstilsynet (det danske FSA); EU’s MiCA-forordning finder anvendelse på tjenester vedrørende kryptoaktiver. BNPL/forbrugerkredit reguleres af loven om forbrugerlånsvirksomhed og loven om kreditaftaler.

Hovedpunkter

  1. Kompetent myndighed og gældende lovgivning

    Finanstilsynet udsteder tilladelser til og fører tilsyn med betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter i henhold til den danske lov om betalinger, hvor det før tildeling af tilladelse vurderer den finansielle soliditet, ledelsesforholdene, risikostyringen, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og cybersikkerheden.

  2. Licenser til betalingstjenester og elektroniske penge

    Loven fastsætter særskilte tilladelser for betalingsinstitutter (fuldstændige betalingstjenester, herunder pengeoverførsler og forvaltning af betalingskonti) og e-pengeinstitutter (udstedelse af e-penge, såsom digitale tegnebøger/forudbetalte kort) samt begrænsede tilladelser, hvilket gennemfører PSD2 og e-penge-direktivet.

  3. Open banking (PSD2)

    Danmark håndhæver PSD2 gennem Finanstilsynet, som kræver, at bankerne stiller API’er til rådighed, der giver godkendte tredjepartsudbydere mulighed for at igangsætte betalinger og få adgang til kontooplysninger med kundens samtykke (AIS/PIS-adgang til konti).

  4. Systemer til øjeblikkelig betaling

    Danmark indførte i 2014 sin system til øjeblikkelig A2A-afvikling via jernbane, »Straksclearing« (»Express Clearing«); afviklingen i danske kroner blev i 2025 overført til Eurosystemets TARGET-tjenester, hvilket skabte en bro til den paneuropæiske ordning for øjeblikkelig afvikling (TIPS) og EU’s forordning om øjeblikkelige betalinger.

  5. Kryptoaktiver (MiCA)

    EU’s forordning om markeder for kryptoaktiver (MiCA) har været fuldt ud gældende i Danmark siden den 30. december 2024, hvor Finanstilsynet udsteder tilladelser til og fører tilsyn med udbydere af kryptoaktivtjenester; den nationale overgangsperiode udløb den 30. december 2025, og Finanstilsynet lægger en særdeles streng linje i forhold til, hvad der anses for at være reelt decentraliseret eller undtaget.

  6. Køb nu, betal senere (BNPL)

    Med virkning fra den 1. juli 2023 ændrede lovforslag L 58 loven om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven, således at de fleste BNPL-udbydere nu er omfattet af ordningen for tilladelser til forbrugerkredit og kreditværdighed; Der forbliver kun en snæver undtagelse for rente- og gebyrfrie betalingsudsættelser på op til 90 dage, der ydes af sælgeren.

Denne side er en oversættelse, der er udarbejdet af hensyn til brugervenligheden; den engelske version er den gældende, og denne side udgør ikke juridisk rådgivning.