Skip to content
World Watch

Kunstig intelligens: Danmark (2026)

Omfattende lovgivningLandeliste 93 · A+

Som EU-medlemsstat er Danmark direkte bundet af EU’s AI-lov, hvis forbud og regler for AI til generelle formål allerede finder anvendelse, og hvis vigtigste forpligtelser vedrørende højrisiko-AI træder gradvist i kraft den 2. august 2026. Danmark vedtog lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplering af AI-forordningen — med udpegning af nationale kompetente myndigheder, markedsovervågningsbeføjelser, inspektionsrettigheder og sanktioner — og blev dermed et af de første EU-lande til at vedtage national gennemførelseslovgivning. Digitaliseringsstyrelsen er den centrale kontaktinstans og den ledende tilsynsmyndighed, der samarbejder med Datatilsynet og Domstolsstyrelsen og i fællesskab driver en AI-reguleringssandkasse under ledelse af Datatilsynet.

Primær ramme

EU’s AI-lov (forordning (EU) 2024/1689) + dansk lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til AI-forordningen (træder i kraft den 2. august 2025); Digitaliseringsstyrelsen som national koordinerende tilsynsmyndighed

Hovedpunkter

  1. Primærret: EU’s AI-lov finder direkte anvendelse

    Som EU-medlem anvender Danmark forordning (EU) 2024/1689 direkte: kapitlet om AI-kompetence og forbud har været gældende siden 2. februar 2025, GPAI-forpligtelserne siden 2. august 2025, og de fleste forpligtelser vedrørende højrisikosystemer (herunder overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 43) gælder fra 2. august 2026.

  2. National gennemførelseslov (lov nr. 467/2025)

    Lov nr. 467 af 14. maj 2025 — »Lov om supplerende bestemmelser til AI-forordningen« — blev vedtaget af Folketinget den 8. maj 2025 og trådte i kraft den 2. august 2025. Loven fastlægger de nationale kompetente myndigheder, tilsynsprocedurer, beføjelser til inspektion og indsamling af oplysninger, påbud om afhjælpning samt administrative og strafferetlige bøder (med en forældelsesfrist på 5 år) for overtrædelser, især af kapitlet om forbudte praksis.

  3. Kompetente myndigheder

    Digitaliseringsstyrelsen er den koordinerende nationale tilsynsmyndighed og den eneste kontaktinstans over for Europa-Kommissionen og AI-kontoret; Datatilsynet og Domstolsstyrelsen deler ansvaret for markedsovervågning inden for deres respektive ansvarsområder, mens de sektorielle tilsynsmyndigheder har kompetence inden for finansielle tjenesteydelser, medicinsk udstyr osv.

  4. Regulatorisk sandkasse og frivillige retningslinjer

    Datatilsynet og Agenturet for Digital Forvaltning driver en fælles reguleringssandkasse for AI (lanceret i marts 2024; anden ansøgningsrunde afsluttet i april 2025), der giver offentlige og private organisationer juridisk vejledning om overholdelse af GDPR og AI-loven i forbindelse med udvikling af AI. Agenturet har desuden udgivet tre frivillige vejledninger (til myndigheder, virksomheder og borgere) om ansvarlig brug af AI; en national AI-sandkasse i henhold til artikel 57 i AI-loven skal være i drift senest den 2. august 2026.

  5. National strategi for kunstig intelligens og digitalisering

    Den tværpolitiske digitaliseringsstrategi for 2024–2027 (vedtaget i februar 2024, med en bevilling på ca. 800 mio. DKK) indeholder 25 initiativer, hvoraf flere er specifikt rettet mod kunstig intelligens: en AI-kompetencepagt, en digital taskforce for AI (december 2024) med henblik på at fremskynde anvendelsen af AI i den offentlige sektor samt den offentlige sektors adgang til AI-supercomputeren »Gefion« – udviklet i samarbejde med NVIDIA – via Det Danske Center for AI-Innovation.

  6. Databeskyttelse og sektorielle rammer

    AI-systemer, der behandler personoplysninger, er fortsat underlagt GDPR og den danske persondatalov, som håndhæves af Datatilsynet, samt sektorlige regler (Finanstilsynet for finansielle tjenesteydelser, Lægemiddelstyrelsen for medicinsk udstyr/AI som medicinsk udstyr samt reglerne om beskæftigelse og forbrugerbeskyttelse). Ophavsret, produktansvar og kommende EU-regler (AI-ansvarsdirektivet, den reviderede produktansvarsdirektiv) fuldender billedet.

Denne side er en oversættelse, der er udarbejdet af hensyn til brugervenligheden; den engelske version er den gældende, og denne side udgør ikke juridisk rådgivning.